28.02.–11.09.2016

Max Liebermann hans samtidige - Nye værker i samlingen

Hav, strand, kyst – findes der skønnere motiver i maleriet? Museum Kunst der Westküste har givet sig hen til det fascinerende temaspektrum "hav og kyst" og præsenterer i sammenhæng med samlingen et omfattende udvalg af nyerhvervelser og donationer fra de seneste tre år. Berømte mesterværker af Max Liebermann (1847-1935) som "To ryttere på stranden" og "Jæger i klitterne," har fået selskab af 'nye' malerier, oliestudier, tegninger og grafiske arbejder, som den tyske impressionist har skitseret og skabt under sine årlige sommerophold på den nederlandske kyst. Også andre kunstnerkolleger er repræsenteret, herunder malerne fra den berømte kunstnerkoloni i Skagen, som formåede at udvikle deres helt eget billedsprog gennem konfrontationen med den franske impressionisme. Udstillingen samler over 85 værker, deriblandt 44 nyerhvervelser. Max Liebermann er repræsenteret med 36 arbejder.

Udstillingskataloget kan købes i museumsbutikken og boghandlen til en pris af EUR 18.

Kunstnere: Anna Ancher, Michael Ancher, Max Beckmann, Hans Peter Feddersen, German Grobe, Isaac Grünewald, Sigrid Hjertén, Carl Irmer, Jozef Israëls, Viggo Johansen, Kitty Kielland, Käthe Kollwitz, Christian Krohg, Marie Krøyer, Peder Severin Krøyer, Max Liebermann, Carl Locher, Emil Nolde, Gustav Schönleber.

 

28.02.–19.06.2016

Lipadusa - Calogero Cammalleri

Lampedusa, som geografisk ligger tættere på Afrika, men politisk hører under Italien, er et nåleøje for flygtninge på vej til Europa og et krystallisationspunkt for deres forhåbninger om et bedre liv. Middelhavsøen et blevet synonym med migration og tragedier på havet. Det er også det fremherskende billede af øen i medierne.Lampedusa, som geografisk ligger tættere på Afrika, men politisk hører under Italien, er et nåleøje for flygtninge på vej til Europa og et krystallisationspunkt for deres forhåbninger om et bedre liv. Middelhavsøen et blevet synonym med migration og tragedier på havet. Det er også det fremherskende billede af øen i medierne.

Men hvordan udfolder det egentlige liv sig på øen? I fotoserien Lipadusa opsporer den unge, tyske, men italienskfødte fotograf Calogero Cammalleri (f. 1993) øens oprindelige væsen. Gennem hans sort-hvide billeder får vi indblik i et snart hverdagsligt-barskt, snart livfuldt-muntert Lampedusa.

I november 2013 boede Cammalleri gennem et stipendium fra Fabrica, Bennetons kommunikationsforskningscenter, på øen i ni måneder. Han ville forsøge at komme tættere på sin egen baggrund og identitet ved at indfange med indbyggere poetiske øjeblikke, som kunne fortælle meget om øboernes liv. De spredte, bevidst uskarpe fotos forekommer at forherlige virkeligheden, men de viser netop også det sociale samlivs skrøbelighed.

De fotografiske resultater er præsenteret i bogen Lipadusa, som Fabrica udgav i 2014 med støtte fra UNHCR, De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat.

Udstillingen på Museum Kunst der Westküste er første gang, Calogero Cammalleris fotografier vises i Tyskland.

 

28.02.–19.06.2016

Empty Rooms - Tomhedens skønhed

Hvilke følelser, erindringer og erfaringer kan et tomt, tavst rum fremkalde hos en beskuer? En stue eller et værelse kan vidne om, hvordan mennesker har levet i det rum. Det fremstår som et forladt rum, som på poetisk eller fortryllet vis holder beskueren fangen og udløser en erindring om egne, tidligere oplevelser. Også et forladt teater, der står og venter på at blive bygget om, kan fremkalde en melankolsk stemning.

Udstillingen præsenterer 11 internationale samtidskunstnere og deres individuelle greb om dette mange-facetterede fænomen. Fotograferne Nicole Ahland, André Lützen, Trine Søndergaard og Thomas Wrede ophøjer sammen med maleren Julia Rothmund usædvanlige, mennesketomme rum til billeder, idet de leger med lys og skygge og søger efter spor efter tidligere anvendelser. Alastair Mackie og Charles Mattons objekter udformer og iscenesætter derimod nye rumsligheder, der nærmest fremstår som underlige, oplyste 'kigkasser'. Den refleksion over tid og lys, der ligger til grund for alle værkerne, er også i fokus i videoinstallationerne af Lauri Astala, Astrid Kruse Jensen, Martijn Veldhoen og Bill Viola.

Kunstnere: Nicole Ahland (DE) Lauri Astala (FIN) Astrid Kruse Jensen (DK), André Lützen (DE) Alastair Mackie (UK) Charles Matton (FR) Julia Rothmund (DE) Trine Søndergaard (DK) Martijn Veldhoen (NL) Bill Viola (USA) Thomas Wrede (DE)

28.02.2016–08.01.2017

Thomas Judisch - Interventioner i det museale rum

Værkerne af Thomas Judisch (f. 1981), der i 2014 gæstede Alkersum som Artist in Residence, kan vi med god samvittighed goutere med et glimt i øjet: Han omgås med materialerne på legende, subversiv vis. Intet er, som man skulle tro. Der er på én gang tale om trompe-l'œil, synsbedrag, der præsenterer beskueren for stærkt virkelighedsnære hverdagsting. For den tilsyneladende klistrede 'slikkepind,' som et barn har øjensynlig ubemærket har lagt fra sig et usædvanligt sted, er i virkeligheden et flere millioner år gammelt stykke bearbejdet rav fundet på Føhr. Og de ikke mindre besnærende ægte 'hestepærer', der nu kan findes på Museum Kunst der Westküste, er i virkeligheden en bronzeafstøbning af hestepærer, der ligger på så mange fodstier på Føhr, især i det blandt hestevenner så velkendte Alkersum. De er hans ironiske kommentar til renæssancens heroiske rytterstatue.

Gå med på spøgen og leg selv med erkendelsen gennem disse interventioner, som befinder sig forskellige steder på Museum Kunst der Westküste! Gå på opdagelsesrejse i foyeren, i Grethjens Gasthof og i museumshaven!

 

Fra den 15.5.-29.5.2016 er Museum Kunst der Westküste sammen med Thomas Judisch endvidere gæst hos Ehlers i Wyk på Føhr. Som et første samarbejde med nævnte modehus præsenterer Judisch gennem to uger et af sine vigtige tematiske tyngdepunkter: Udstillingen "Klæder skaber venner" præsenterer i butikslokaler og udstillingsvinduer en række 'særlige' jakker, skjorter, tørklæder, baseballkasketter, klip-klapper, bh'er og andre ting fra "klædeskabet".

 

26.06.2016–08.01.2017

Mila Teshaieva – Øen

Ny kunst på Føhr! Den ukrainske fotograf Mila Teshaieva (f. 1974), som bor i Berlin, har flere gange været huskunstner i Alkersum, hvor hun udviklede fotoserien "Øen," som giver et dybt indblik i ølivet på Føhr. Øboerne, mange af dem med frisiske rødder, fornemmer ubevidst den ulmende konflikt mellem modernitet og tradition og forsøger at beskytte deres ejendommelige fællesskab, den sproglige og kulturelle tradition. Mila Teshaieva har formået at knytte tætte forbindelser til Føhr-boerne, som hun portrætterer i deres respektive arbejds- og fritidsverdener – især atmosfærer i zonen mellem livsvirkelighed, fantasi og mystik. De fascinerende Light-Painting-optagelser er blevet til i natlig dunkelhed – det bløde lys fra en lommelygte fremkalder en helt særlig billedæstetik. Fotografierne, som videreudvikler Føhrs kunsthistorie, vil bestemt bidrage til forståelsen af kulturel identitet og ø-særheder og give et fingerpeg om truslen mod denne livsverden og dens udvikling.

Det rigt illustrerede udstillingskatalog med titlen "Mila Teshaieva – Øvæsen" kan købes i museumsbutikken og boghandlen.

 

18.09.2016–08.01.2017

Jochen Hein – over dybden

Malerierne af Jochen Hein, som er født i 1960 i Husum og i dag lever i Hamborg, får det til at virke decideret latterligt, at man gennem årtier har udbasuneret det postulat, at maleriet skulle have udspillet sin rolle med de nye billedmediers fremkomst. Tre store værkkomplekser beviser det modsatte, dels Heins mesterligt malede portrætter i fuld livstørrelse af personer fra samtiden, der her forekommer at tone frem af et sort intet, dels de virkelighedsnære prospekter over havet, dels hans billeder af landskaber og græsplæner. Motiverne er knyttet til samtiden, men hæver sig ikke desto mindre over rummets og tidens dybde. Beskueren ser havets overflade, snart kogende og larmende, snart så roligt, at solstrålerne sætter glitrende spejlspor. Heins urbilleder forvandler sig imidlertid ved nærmere eftersyn til gåder, til ulæselige spor af skrøbelige abstraktioner. At vi rent faktisk ikke genkender, hvad der ellers forekommer os så fortroligt og betydningsfuldt, afspejler en spænding mellem forventning og virkelighed, og det er den spænding, der gør hans værk så dybt.

Et rigt illustreret udstillingskatalog kan købes i museumsbutikken og i boghandlen. Det knytter sig også til paralleludstillingen "Hinsides Tiden," som sætter Jochen Heins værker i sammenhæng med værker fra Sammlung Kunst der Westküste.

 

18.09.2016–08.01.2017

Hinsides tiden – Jochen Hein og Sammlung Kunst der Westküste

Hamburger-maleren Jochen Hein (f. 1960), som i 2015 var huskunstner i Alkersum, har beskæftiget sig intensivt med Sammlung Kunst der Westküste og placerer sig via maleriets uendelige dialog gennem århundrederne – hinsides tiden. Især hans monumentale værker, såsom "American Star" og eller det store triptykon "Nordsøen," er som taget ud af virkeligheden. Ikke desto mindre viser de beskueren, som uvilkårligt føler trang til at træde et skridt nærmere eller et skridt tilbage fra billederne, at maleriet følger sine egne lovmæssigheder og samtidigt præsenterer beskueren for et fikserbillede. Fascineret og overvældet foranlediges beskueren til at reflektere over sin egen væren og erkendelse. Jochen Hein går derved nye veje, på såvel egne som maleriets vegne, for at forbinde billedlegemet og afbildningen af verden med hinanden. Hans malerier kommunikerer med værkerne af 'de gamle mestre' i Sammlung Kunst der Westküste, dvs. med malerier af for eksempel Hans Peter Feddersen, Peder Severin Krøyer og Piet Mondrian. Det er ikke kun motivvalget og den maleriske brillans, men også beskæftigelsen med de overtidslige problemstillinger, der forener Jochen Hein og kunstnerne fra de ældre generationer.

Det rigt illustrerede katalog til den monografiske paralleludstilling "Jochen Hein – over dybden" kan købes i museumsbutikken og i boghandlen.

 

 

 

1_LIE_04_Max_Liebermann-Maedchen_aus_Laren_beim_Kartoffelschaelen_mit_schlafendem_Kind_im_Korb-um_1887-Sammlung_Kunst_der_Westkueste_15.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

und_fritz_mit_fuss_1a_web_09.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

judisch_snb_view_3_web_11.jpg

 

 

 

 

 

Mila_Teshaieva_Serie_Die_Insel_2014_2015_1_12.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

28 February - 11 September 2016
MAX LIEBERMANN HANS SAMTIDIGE
Nye værker i samlingen

28 February - 19 June 2016
LIPADUSA
Calogero Cammalleri

28 February - 19 June 2016
EMPTY ROOMS
Tomhedens skønhed

28 February 2016 - 08 January 2017
THOMAS JUDISCH
Interventioner i det museale rum

15 May - 29 May 2016
Klæder skaber venner
Thomas Judisch - præsenterer i butikslokaler og udstillingsvindue hos Ehlers i Wyk på Føhr, Sandwall 8

26 June 2016 - 08 January 2017
MILA TESHAIEVA
Øen

26 June 2016 - 08 January 2017
JOCHEN HEIN
Over dybden

18 September 2016 - 08 January 2017
Hinsides tiden
Jochen Hein og Sammlung Kunst der Westküste

Subject to modifications.