Dybhavet er forbundet med en følelse af noget fremmed, ubehageligt, mystisk og hemmelighedsfuldt. Menneskets angst for det uvisse,nden mørke afgrund og de sagn- og myteomspundne vande bliver her visualiseret af fem kunstnere på særdeles indfølende, poetisk og eventyrlig vis. I udstillingsmontrerne i museets glasgang dukker det dunkle, ukendte havdybs sagnomspundne indvånere op i overfladen, så disse fremmedartede livsrum kan opleves på forskellige måder. Det kan være et hav af dansende, skrøbeligt udseende vandmænd, der tilsyneladende vægtløst svæver gennem rummet, eller det kan være en parteret blæksprutte, hvis manglende krop giver fantasien frit løb. Det kan også være en blæksprutte, der stiger op fra havdybet for at begive sig ud på en rejse op mod den øvre verdens lys.
Kunstnere: Dorothy Cross (Irland), Lars Siltberg (Sverige), SHIMABUKU (Japan/Tyskland), Tue Greenfort (Danmark), David Zink Yi (Peru/Tyskland).