CHRISTINE AND MARGARET WERTHEIM The Hyperbolic Crochet Coral Reef. The Föhr Reef

10. juni 2012 til 16. september 2012

Udstillingen præsenterer The Föhr Reef, et kollektivt kunstværk, der er opstået mellem januar og juni 2012 på Museum Kunst der Westküste. Det hæklede koralrev til øen Föhr er en del af det internationale kunstprojekt The Hyperbolic Crochet Coral Reef, som ledes af de australske tvillingesøstre Christine og Margaret Wertheim. I 2005 stiftede de i Los Angeles Institute For Figuring, som er helliget de matematiske og naturvidenskabelige teoriers æstetik. I det hæklede koralrev sammenknyttes den traditionsrige håndarbejdsteknik med de maritime økosystemers udrydningstruede skønhed og komplekse matematiske strukturer til et kollektivt kunstværk. Alle involverede fungerer som kunstnere og er med til at bestemme koralrevets form. Samtidig er The Föhr Reef et skarpt økologisk statement. The Föhr Reef er et grænseoverskridende tysk-dansk projekt med deltagelse af blandt andre det regionale forbund for landbokvinder på Föhr og strikkecaféen på Museum Sønderjylland. Ud over Föhr Reef udstilles også andre hæklede undervandsorganismer fra Institute For Figuring, blandt andet The Bleached Bone Reef (et afbleget knoglerev) og The Branched Anemone Garden (en søanemonehave).