Northern Norway Fotografen Kåre Kivijärvi (1938-1991)

04. marts 2018 til 24. juni 2018

Museum Kunst der Westküste præsenterer den første tyske museumsudstilling nogensinde om den norske fotograf og journalist Kåre Kivijärvi (1938-1991). Udstillingen giver mulighed for at se et udvalg af sort/hvide vintagetryk fra det allernordligste Norge og giver fascinerende indblik i menneskenes liv – især fiskerfamiliernes – i det barske islandskab.

 

Kivijärvis mest produktive tid var i 1960'erne. Det var altid 'sandhedens øjeblikke,' der fik ham til at trykke på udløseren. Han blev født i Hammerfest og arbejdede i en periode som fotograf for Finnmark Dagblad, men indledte senere et studium på Folkwangschule i Essen. Her traf han Otto Steinert (1915-1978), en af efterkrigstidens vigtigste og mest indflydelsesrige fotografer. Senere vendte han tilbage til Norge. Efter at have arbejdet som luftfotograf for luftvåbnet arbejde han som freelancer for det ugentlige nyhedsmagasin Viikkosanoma, som var ejet af det største finske dagblad, Helsingin Sanomat.

 

Opgaverne bragte ham til Grønland, Rusland, Afghanistan, Indien og Nepal. Kivijärvi regnes for en af de kunstnere, der har bidraget mest til at etablere fotografiet som et selvstændigt kunstnerisk medie i Norge.

Kåre Kivijärvi
Solon med torsk, © Kåre Kivijärvi / VG Bild- Kunst, Bonn 2017
Kåre Kivijärvi
Solon med torsk, © Kåre Kivijärvi / VG Bild- Kunst, Bonn 2017
Kåre Kivijärvi
Stappene, © Kåre Kivijärvi / VG Bild- Kunst, Bonn 2017
Kåre Kivijärvi
Stappene, © Kåre Kivijärvi / VG Bild- Kunst, Bonn 2017