SCENESKIFT

27. februar 2011 til 15. januar 2012

I identiske udstillingskøjer på museets havesal præsenteres fem aktuelle kunstneriske positioner, der spænder fra opdagelsen af den eksotiske verden til opdagelsen af ens egne fire vægge. Ligesom med et stationsteater konfronteres beskueren med forskellige scener: Man kan se Det Røde Havs undervandsverden forvandle sig til en overvældende musikperformance, collager med strandgods og iscenesættelser af skibbrud i flaskeskibe såvel som opførelsen af Herman Melvilles Moby Dick i et kunstnerkøkken. Og endelig viser udforskningen af en kunstnerlejlighed sig som en dobbeltbundet slapstick-rejse gennem det 20. århundredes kunsthistorie. Udstillingen Sceneskift er et bidrag til interiøret som emne for kunstnerisk arbejde. Interiører viser normalt et intimt og privat rum, der er tydeligt afgrænser sig fra den ydre verden. Lysten til voyeurisme, længslen efter at kigge ind i fremmede værelser og nysgerrigheden efter at tage del i andres private liv er et velkendt behov. Samtidig har interiøret også altid været en arena for kunstneriske eksperimenter, hvor man kunne lege med  udforskningen af nye fremstillingsmuligheder. I hjemmets interiør er alt det vilde tæmmet og i stedet for selv at rejse, lader vi os fascinere af tingenes aura og rejser i vores tanker og drømme.

Kunstnere: Guy Ben-Ner (IL) David Bestué & Marc Vives (E), Gerard Holthuis (NL), Peter Rösel (D), Ursula Stalder (CH).