10 ÅR MKDW UOVERTRUFNE OPLEVELSER PÅ MKDW

10 år MKdW!

Sikke et år! Først fejrer vi 200 året for badestedet i Wyk på Föhr og nu Museum Kunst der Westküstes ti års jubilæum.

Du kan allerede nu opleve udstillingen ”10 år MKdW – Contemporary”: Fire nyere værker fra Norge, Danmark, Tyskland og Nederlandene viser, hvad moderne fotografi har at byde på langs vestkysten. Emnet er ”Hav og kyst”.

 

 

Indtil slutningen af juli har vi travlt med at gøre den store paralleludstilling ”10 år MKdW – mesterværker” klar til åbningen den 1. august.

 

Frem til den 28. juli har vi sænket entreprisen til 2 EUR. Du er hjertelig velkommen til at besøge museet og opleve ovenfor nævnte udstilling mens vi arbejder på opbygningen af paralleludstillingen inden ved siden af. Den 1. august tilføjer vi med den nye udstilling hen ved 150 mesterværker fra romantikken til modernismen. 

 

 

I forbindelse med markeringen af badestedet Wyks 200 års fødselsdag kunne vores besøgende på udstillingens sidste dag den 15. juli opleve indbydende jazztoner parallelt med en flabet Dada-lydkulisse. Allerede dagen efter blev lydene udskiftet med brummende boremaskiner, da vi tog udstillingen ned. De mange malerier, grafiske værker, fotografier, plakater og postkort blev taget ned og forsigtigt pakket ned, badetøjet blev taget af mannequindukkerne og lagt sammen og møblerne forsigtigt flyttet rundt. Og så stod vi igen i et helt tomt, hvidt rum i Museum Kunst der Westküste.

 

 

 

Vores malere fik hurtigt malet væggene. Denne gang i to forskellige blå toner: En lys og en mørk blå farve, der er perfekt afstemte efter oliemalerierne og de grafiske værker, der de næste uger bliver hentet ind i udstillingslokalet fra museets kølige depoter eller som ankommer til øen fra de fire vestkystlande.

 

På udstillingen ”10 år MKdW– mesterværker” kan du fra den 1. august 2019 opleve omkring 100 af de bedste værker fra MKdW´s samling og over 50 udlånte værker fra museer og privatsamlinger i Norge, Danmark, Tyskland og Nederlandene. Der er stadig rigtig meget at gøre inden vi kan slå dørene op til den nye udstilling…

 

Vi modtager og sender meget kunst og nogle gange i rigtig store klimakasser. Klimakasserne sikrer at værkerne klarer temperatursvingningerne uden at tage skade og, at de i det hele taget er godt beskyttede på den lange rejse. Mens værkerne stadig befinder sig i kasserne, transporterer vi dem til deres bestemmelsessted på museet, nemlig til det sted, hvor kuratorerne allerede flere måneder tidligere, har besluttet at værkerne skal hænge. Under udpakningen er både kureren og vores registrator, Katrin Maibaum, og vores restauratør, Birgit Hölzer, til stede. De sørger for, at værkerne forlader klimakasserne forsvarligt. Under udpakningen sikrer de, at værkerne ikke har taget skade under transporten. Det kræver ikke alene en grundig undersøgelse af selve værket men også af rammen. For eksempel krævede den kunstfærdige ramme omkring værket ”Heimwärts“ af Jozef Israëls megen opmærksomhed i forbindelse med transporten til museet.

 

Nu rykker det store jubilæum nærmere: Vi fejrer Museum Kunst der Westküstes ti års beståen! Ikke kun udstillingslokalerne skal gøres klar til lejligheden, men også museumsshoppen. Sortimentet af bøger, kunsttryk, postkort og designartikler bliver suppleret så det passer til den kommende jubilæumsudstilling. Du finder allerede nu mange flotte ting, blandt andet porcelæn håndlavet i Norge, kaffekopper fremstillet af kaffegrums (fra Berlin), kaffe fra ”Gleich-hinter-dem-Deich“ i Husum, surfermode, smykker håndlavet i Tyskland og meget mere. Kig forbi inden udstillingen åbner og butikken igen er fuld af gæster og gå på opdagelse i de mange spændende ting.

 

Selvom vi i disse dage har travlt med at forberede den kommende udstilling, holder vi stadig åbent. Den 16. juli åbnede vores udstilling ”10 år MKdW – Contemporary“, hvor du kan opleve fotografiske værker af fire nutidskunstnere: Mette Tronvoll fra Norge, Joakim Eskildsen fra Danmark, Anja Jensen fra Tyskland og Ellen Kooi fra Nederlandene. De arbejder med lignende motiver, du kan opleve på vores udstilling af mesterværkerne, og giver dermed en lille forsmag på, hvad du har i vente fra den 1. august i vores paralleludstilling på MKdW med 150 stemningsfulde indtryk fra Vesterhavskysten.

 

Vil du gerne give os en gave i forbindelse med Museum Kunst der Westküstes fødselsdag? Så ring til min kollega Christiane Morsbach, der kan fortælle dig, hvad vi har skrevet på ønskesedlen. Sammen kan I tale om, hvad din helt individuelle gave skal være eller, hvordan du vil støtte vores arbejde.  cm@mkdw.de / 04681 7474015.

 

MKdW-Story: Klara Scheuren, akademisk medarbejder, MKdW

 

 

Indtil den 28. juli har vi sænket entréprisen til 2 EUR.

Mellem den 29. juli og den 31. august holder museet lukket på grund af afholdelse af arrangementer, der ikke er tilgængelige for offentligheden.

Den 1. august åbner vi dørene kl. 10 og holder åbent som vi plejer. Frem til den 1. januar kan du for en entrépris på 8 EUR opleve to udstillinger.

 

 

Jan Toorop
Deichweg bei Westkapelle
Jan Toorop
Deichweg bei Westkapelle

1910, Museum Kunst der Westküste, Foto: Helmut Kunde