Andreas Jorns

09. juni 2021 til 17. juni 2021
11. april 2021 til 18. april 2021
10. november 2020 til 09. december 2020
12. december 2019 til 22. januar 2020

Fotografen Andreas Jorns fra Haan (ved Düsseldorf) kom til Alkersum med en plan om at skabe en serie af billeder, der skulle sætte fokus på unges og teenageres liv i alderen fra ca. 14 – 20 år på øen Föhr i en årstid, hvor der er få øgæster og korte dage. Hvordan har de unge det på øen? Hvad laver de i fritiden? Hvad er det særlige ved et liv på en nordfrisisk ø? I de seks uger Andreas Jorns tilbragte på øen satte han sig for at lære børn og teenagere på øen at kende for efterfølgende at besvare disse spørgsmål. Han fotograferede i foreninger, til fester og ved andre sociale begivenheder. Han lavede også individuelle portrætter af de unge. I perioden tog han over 2.500 fotografier.

 

I slutningen af marts har museet planlagt en lille sneak peak udstilling med ”behind the scenes”-fotografier i Stattbar. Satellitudstillingen åbner den 29. marts 2020 kl. 15. Dagen før, den 28. marts, fra kl. 15 - 17, er der en eksklusiv preview for de unge, der deltager i projektet, der er inviteret til at deltage sammen med deres forældre og søskende.

 

Han skriver: ”Mine seks uger på Föhr som del af Artist in Residence-programmet, der er sat i søen af Museum Kunst der Westküste, er forbi og jeg vil gerne have lov at sige TAK. Tak til alle, der har taget del i mit projekt og som har taget imod mig med åbne arme. Tusind tak til Eilun Feer Skuul for at støtte projektet så positivt og tak til Peter-Boy Weber for at sætte skub i projektet i starten og for gæstfriheden. Tak til MKdW for muligheden og friheden, I har givet mig som kunstner. Og ikke mindst: TAK til alle, der har stået foran mit kamera. Hver enkelt af jer har beriget projektet. Jeg vender tilbage i slutningen af marts…og det glæder jeg mig rigtig meget til. Fotografiet er taget under den store afsluttende fotoshooting på standen i Nieblum. 70 (!) unge var påny samlet foran mit kamera og mange forældre, sportstrænere og musiklærere overværede situationen og det beviser endnu en gang den utrolig store interesse øbefolkningen har vist mit projekt….TAK!”