Fresh Wind. Impressionism in the Nordics AFSLUTTET STØTTEPROJEKT

Udstillingen

Frisk vind. Impressionismen i Norden

 

Projektet er afsluttet! Vi har nået 100% - en stor tak til alle, der støttede os!

 

 

Med Deres støttebidrag yder De os en ganske betragtelig hjælp til at realisere den ypperlige jubilæumsudstilling Frisk vind. Impressionismen i Norden (9. juni til 3. november 2024) og det ledsagende udstillingskatalog.

 

Den impressionistiske stilretning ramte 1860'ernes Frankrig som en frisk vind og førte også i resten af Nordeuropa til en grundlæggende nyorientering af malerkunsten. De over 80 malerier og olieskitser af højeste kunstneriske karat skabt af tyske, danske og hollandske impressionister, deriblandt så storslåede kunstnere som Anna Ancher, Jo Koster, Max Liebermann, Johan Barthold Jongkind og Peder Severin Krøyer, åbner de dengang nye temaområder (lys, strand, have, by osv.). Kom og lad Dem ligesom kunstnerne begejstre af flygtige lysstemninger, datidens nye fritidsfornøjelser eller rejseindtryk!

 

Udstillingen og kataloget bliver lavet i samarbejde med det hollandske Singer Laren Museum og Niedersächsisches Landesmuseum i Hannover.

 

Den omfattende udstilling og det ledsagende katalog er generelt forbundet med store udgifter. Disse udgifter vedrører bl.a. klimakontrolleret kunsttransport, forsikring af kunstværkerne, bogproduktion og sikkerhedsteknik. Det ville glæde os meget, hvis en del af disse udgifter kunne dækkes gennem sponsorbidrag.