Mit første møde med Marie-Louise Exners grafiske tryk er et ringbind med billedmateriale, fotografier af hendes raderinger uden titel og kun med initialer. Jeg kan straks lide Marie-Louise Exners billeder, men de manglende titler får spørgsmålene til at vrimle frem. Hvad ser vi, når vi ikke ved, hvad det, vi ser hedder?
En af de grafiske værker ligner et af de mange billeder af jorden set fra verdensrummet, hvor byer er oplyste og landlige områder ligger hen i mørke. Senere lærer jeg titlen at kende på dansk, et sprog jeg ikke kender og som jeg synes er mærkeligt. Det er et sprog, hvor ”De” kun bruges henvendt til dronningen, hvor udråbstegn er sjældne og hvis skriftsprog afviger helt utroligt fra det talte sprog.
Sky af sorte stjerner, hedder raderingen, og på tysk Wolke aus schwarzen Staren. I virkeligheden er stjernerne faktisk ikke stjerner, men stære. Løsningen på gåden er nemlig helt anderledes end jeg havde forventet: Marie-Louise Exner har ikke valgt at rette blikket oppefra og ned, men nedefra og op i luften, hvor fuglene flyver så tæt, at de danner en sky. Exners billeder er fulde af bevægelse. Fugleflokken er netop ved at tage en ny form og de, der som jeg, ser de mørke lyspunkter fra storbyen, ser her en pulserende storby.
Marie-Louise Exner, Sky af sorte stjerner
Marie-Louise Exners værker er i mellemtiden ankommet til Föhr og står sikkert opbevaret i vores depot. Endelig har jeg lejlighed til at kigge på de originale værker. De er store, meget større end billedfilerne på min computerskærm. Derfor fremstår de forskellige toner imellem sort og hvid nu tydeligere ligesom samspillet mellem de tykke og tynde linjer, der er ridset ind i trykformen på kryds og tværs sammen med de lige stiplede linjer.
Natur i tidens løb
Mit næste møde med Marie-Louise Exner er på telefonen. Jeg spørger hende, om naturen oftest eller måske altid er tema i hendes værker. ”Det er altid naturen, der er tema, men i tidens løb har det udviklet sig til mere at være en betragtning af naturen. Jeg ser tilbage og frem. Desuden tænker jeg meget over, hvad det betyder at leve i naturen, fordi jeg selv bor i den”.
I en alder af 25 år flyttede kunstneren til vesterhavsøen Fanø. Hun er ikke kun fascineret af øens landskaber, men også øens musikalske traditioner og, hvordan ”livet i vildnisset” tidligere så ud. Med til hendes kunstneriske projekter hører også udendørs installationer som for eksempel et strikket telt.
Når du i vores samling gennemgår værker fra Fanø så falder du straks over navnet Exner. Johan Julius Exner, Marie-Louises bedstefar arbejdede også på øen. Han malede livet på landet i den danske nationalromantiks stil. Flere gange iscenesatte han også den smukke Fanødragt. ”Jeg synes, det ser sjovt, at vi går rundt det samme sted”, siger Marie-Louise Exner, ”og at vi i flere generationer efter hinanden interesserer os for de samme ting. Der er mange forskelle mellem vores værker, men vi går igennem de samme gader, den samme natur.”
Ingen udsigtspunkter, ingen horisontlinjer
Jeg vil gerne fortælle jer, hvordan særligt ét grafisk værk har gjort stort indtryk på mig, et værk som det lykkedes mig at fortolke ved første øjekast uden at kende titlen. Engen, på tysk Wiese. Jeg så mig selv liggende på en sommereng midt i det let, fugtige græs en sommeraften. Det som på afstand så blødt og indbydende ud (engen) viste sig tættere på at være spids og kildende (græsset).
Marie-Louise Exner, Engen
Marie-Louise Exner forklarer mig, at det præcis er det, det handler om: Ikke kun at kigge på billedet som en turist fra et udsigtspunkt, men at være midt inde i billedet. Af den grund er der særligt i hendes værker fra Fanø ingen horisontallinje. ”Fanø er en stor verden. Ebbe og flod og alt, hvad der foregår mellem himmel og jord synes at holde fast i hinanden. Jeg betragter det hele. Jeg adskiller ikke himmel og jord fra hinanden”.
I et af hendes grafiske værker, der formentlig kun viser himmel eller jord, fremgår sammenhængene. For eksempel viser Sky af sorte stære en sværm af fugle, der sætter af og lander på træer og marker for at formere sig på ny i luften. I værket Engen har vinden efterladt sine spor. Naturen lader sig ikke indramme, men fortsætter med at eksisterer udenfor værket.
Den holistiske tilgang er også at finde i Marie-Louise Exners svar på mit spørgsmål om, hvad grafisk tryk betyder for hende: ”Når du maler eller tegner, så starter du et sted. Når du arbejder med grafisk tryk arbejder du på et helt billede samtidigt. Efterfølgende kan du ændre på detaljerne, lave endnu et tryk…Det er fantastisk og en meget meditativ proces sammenlignet med at tegne og give form. Det er kun dine hænder, der arbejder, og du udtrykker dig igennem din teknik.”
Pauline Reinhardt, M.A., kommunikation & programm / arrangementer