Man kan næsten lugte den friske, saltede havluft – sådan sagde folk allerede i samtiden, når de så maleren Max Liebermanns billeder. Max Liebermann (1847-1935) var påvirket af den hollandske vestkyst, som han stiftede bekendtskab med på utallige rejser og som han indfangede i lysende farver og med livlige penselstrøg fra århundredskiftet og frem til 1913. Først i Zandvoort og siden i Scheveningen og Noordwijk fik han øje for det vidtstrakte hav og klitterne og opdagede derudover det mondæne strandliv og spadserende som motiver for hans værker. Gennem mange år havde Liebermann - efter realistisk tilsnit - helliget sig det jævne liv på landet og i byerne i Holland. Med havet som baggrundskulisse og under indflydelse af de franske impressionister forvandlede han sig nu i stedet til en maler af flygtige indtryk og udviklede sin egen impressionistiske stil. Den repræsentative udstilling i samarbejde med Liebermann-Villa am Wannsee giver mulighed for et omfattende indblik i Liebermanns kunstneriske forhold til havet. I den henseende harmonerer hans billeder fantastisk godt med Sammlung Kunst der Westküste, som ikke blot omfatter malerier af Liebermann selv, men også vigtige værker af hans kunstnervenner Jozef og Isaac Israels og andre af de malere, der var optaget af det nordlige kystlandskab. I forbindelse med udstillingen udgives et katalog på tysk med titlen ”Max Liebermann am Meer”.
