Opdagelsen: En gammel trækuffert fyldt med billeder fra fortiden. Fotografen bag billederne Friedrich Wilhelm, alias „Fide“, Struck (1901-1985). Han blev født i Hamborg, hvor han voksede op under beskedne forhold. Som helt ung var han tilhænger af ungdoms- og vandrefuglebevægelsen og i 1926 blev han medlem af kunstner- og håndværkerkolonien Gildenhall/Neuruppin.
Senere arbejdede Fide Struck som bogholder i Berlin og i sommeren 1932 mistede han sit job og købte nyt fotoudstyr for sin afskedsgodtgørelse. Herefter tog han en lang række fotografier af arbejdernes hverdag i Altona, Hamborg og langs vestkysten. Med stor empati indfangede han værfts- og havnearbejdere, fiske- og markedssælgere samt krabbefiskere.
Strucks fotografier er vidnesbyrd om de mange forskellige amatør- og arbejderfotografier i Weimar Republikkens sidste år, der er præget af økonomisk, samfundsmæssig og politisk splittelse. Fotografierne ligger i et spændingsfelt mellem private oplevelser, socialreportage og politisk kontekst. Præget af en ny saglighed og et nyt syn indfanger de helt nye områder.
I 1941 gemte Fide Struck omkring 3.000 glas- og filmnegativer i en trækuffert. Først i 2015 blev kufferten efter 74 år åbnet igen af hans søn, filmskaberen Thomas Struck. På udstillingen på Museum Kunst der Westküste kan du opleve omkring 60 af mest imponerende sort-hvid-fotografier.
Et katalog udgives i forbindelse med udstillingen.
støttet af:
Kulturpartnere:
Mediepartnere:
Abb: Fide Struck, Deichtormarkt, junger Mann mit Karre, beladen mit Körben und Fässern (Detail), um 1930, © bpk / Fide Struck / Slg. Thomas Struck